GF - aktuelt

11 grafer, der viser udviklingen i væsentlige sammenhænge i amerikansk økonomi i Trumps periode som præsident:  https://www.nytimes.com/interactive/2026/08/18/opinion/trump-economy-campaign-promises.html?unlocked_article_code=1.6lA.yfTF.2LvYhPFqVhG9&smid=url-share .   Før hver graf vises den relevante Trump quote (citat). Første graf viser, hvor væksten i økonomien er faldet: The economy is slowing..... Væksten vist i form af GDP, gross domestic product (BNP, bruttonationalproduktet). Et væsentligt argument for Trump under valgkampen var, at han som forretningsmand ville have forstand på, hvordan man ville få økonomien til at vokse  - like never before .  Det har vist sig at blive en gang fake news. 2. graf viser, hvordan det er gået med Trumps løfte om at han vil gennemføre balance på statsbudgettet. Det er ikke sket. Tværtimod er underskuddet (the deficit) vokset markant. Og så er de seneste tal nok ikke engang regnet med, f.eks. de betydelige udgifter til...

 Nedenfor den fulde tekst af forståelsespapiret mellem USA og Iran, der skulle give 60 dages respit/våbenhvile mellem de to stridende parter. Således skulle søtrafikken gennem Hormuz-strædet være sikret - i hvert fald i 60 dage. Det førte straks til fald i oliepriserne (og stigning i aktiekurser). Men spørgsmålet var: Holdet aftalen? Og var USA gået med til "for meget" i forhold til, hvad Iran gav? Det mente en del intern opposition i USA - ikke alene fra Demokraterne, men også høge i det republikanske parti.      Og der var stor utilfredshed fra israelsk side. Premierminister Benjamin Netanyuaku fortsatte da også med bombninger i Sydlibanon, angiveligt for endeligt at få gjort op med Hizbollah. Problemet med denne krigstaktik var, at der var alt for mange civile tab. Den israelske "reaktion på islamisk terror" var ikke proportional. - Hvad der også blev i stigende grad kritiseret fra amerikansk side, bl.a. af vicepræsident JD Vance. Den stærke alliance mellem USA o...

 Den amerikanske forfatning har man hidtil troet var "så fast en borg". En 200-årig skulle man ikke kunne ryste.  Og dog skete det under Trumps anden præsidentperiode 2025- . Trump følte sig meget friere stillet til at udfordre systemet i sin anden periode. Nu havde han et republikansk flertal bag sig i Kongressen. Så nu kan han rokke ved den tredeling af magten, som har været grundlaget for at gøre det amerikanske repræsentative demokrati relativt sikkert.  Men vil det virkelig lykkes for Trump grundlæggende at ændre systemet i diktatorisk retning? Den amerikanske senator Bernie Sanders har kaldt det system, der er opstået for et oligarki, dvs styre ved de rige (dollarmilliardærerne, der giver støtte til de partier og førende politikere via de såkaldte superpac-kommiteer, end måde at kanalisere pengene til politikerne). Tredeling af magten og Checks and Balances Den amerikanske forfatning byggede et system af magtafbalancering op. Det var under indtryk af politiske filos...

 Ja, det, der står i overskriften, er jo en gammel påstand. Men den er ikke blevet mindre sand med tiden. Hvor vælgerne tidligere i høj grad afgav den såkaldte "klassesstemme" efter, hvilken erhvervs- og socioøkonomiske baggrund, de havde, så er den tendens i dag langt mindre udpræget.  Den tyske politolog Anton Jäger, der er lektor i politik ved Oxford Universitet, har formuleret en teori om de seneste tendenser i vælgeradfærd i de rige vestlige demokratier. Han kalder det en udvikling i retning ad hyperpolitik: Massepolitikken svarer til "klassepolitikken", hvor arbejdere og funktionærer stemte på Socialdemokratiet og andre "socialistiske partier" ud fra en formodning om, at udjævning af indkomster og formuer måtte være i deres interesse. Der var en høj grad af Institutionalisering i form af fagforeninger, landbrugsorganisationer (klassepartiet Venstres bagland), politiske partier, der kanaliserede interessevaretagelsen, og endelig et parlamentarisk demo...

 US præsidenters holdning til told har åbenbart ændret sig betydeligt de seneste årtier. Hvad afspejler det? Ja, vel bl.a. USA's faldende betydning i verdensøkonomien. Frihandel er de økonomisk stærkestes politik, jvf at Kina i dag går ind for frihandel.  Trumps reaktion på Reagan-annoncen var spektakulær. En ekstratold på 10 pct blev lagt på Canada .  Nu er det sådan ifølge den amerikanske forfatning, at det er Kongressen, der har kompetencen til at føre handelspolitik. Men i denne, som i mange andre sager, kører Trump sit eget løb og hævder, at han baserer det på, at han har et mandat fra vælgerne. Men det har Kongressen også. Det drejer sig om tredelingen af magten, der er grundfæstet i forfatningen.  Forfatningens ord om, hvem der har forret i toldpolitik  (læg mærke til den sidste sætning) Section. 8. The Congress shall have Power To lay and collect Taxes, Duties, Imposts and Excises, to pay the Debts and provide for the common Defence and general Welfare ...

  Amerikansk politik fortsætter med at overraske. Det gælder ikke mindst resultatet af Demokraternes primærvalg til New Yorks borgmesterpost, hvor Zohran Mamdani er kommet ind på en førsteplads med over 43 pct af stemmerne. Og da det senere viste sig, at Mamdani faktisk blev valgt til borgmester i USAs største by, var overraskelsen ikke mindre. Det hænger sammen med New York City's etniske sammensætning og socioøkonomiske faktorer. Mamdani, der var medlem af staten New Yorks parlament, er hermed valgt til borgmesterposten i USA's største by. Når det er opsigtsvækkende, er det fordi, hans politiske platform er et lodret modsvar til meget af det, republikanerne står for, og som de har fået valgt en præsident på. Han foreslår en kraftig forøgelse af mindstelønnen i New York City, fra de nuværende omkring15-16$ i timen til 30$ i timen (i 2030), fastfrysning af huslejer, gratis offentlig transport, relativt højere skatter på høje indkomster, højere skat på virksomheder, universel bø...

 I mit arbejde med at se muligheder for AI til analyse af komplekse samfundsspørgsmål har jeg stillet spørgsmål til den igangværende amerikanske valgkamp, hvor en del analytikere pt er optaget af spørgsmålet om, hvorfor Harriskampagnen - efter en flyvende start - synes at være gået noget i stå en måned før valget 5.11. Hun mangler at flytte nogle pct moderate mainstream-voters. Eller er problemet snarere, at hun har stødt dele af Demokraternes venstrefløj fra sig. Hvad kan gøres? Jeg spurgte: what can kamala harris do to persuade mainstream voters to vote for her? ChatGPT sagde: ChatGPT To persuade mainstream voters to support her, Kamala Harris could focus on several key strategies: Highlighting Bipartisan Achievements : Emphasizing her work on legislation that has garnered bipartisan support can demonstrate her ability to work across the aisle and appeal to moderate voters. Focusing on Key Issues : Addressing concerns like the economy, healthcare, and public safety in a way that ...