Trumps brudte løfter. Grafer fra N.Y.T., der belyser med facts, hvad der gik galt

11 grafer, der viser udviklingen i væsentlige sammenhænge i amerikansk økonomi i Trumps periode som præsident:  https://www.nytimes.com/interactive/2026/08/18/opinion/trump-economy-campaign-promises.html?unlocked_article_code=1.6lA.yfTF.2LvYhPFqVhG9&smid=url-share.  

Før hver graf vises den relevante Trump quote (citat).

Første graf viser, hvor væksten i økonomien er faldet: The economy is slowing.....

Væksten vist i form af GDP, gross domestic product (BNP, bruttonationalproduktet). Et væsentligt argument for Trump under valgkampen var, at han som forretningsmand ville have forstand på, hvordan man ville få økonomien til at vokse  - like never before.  Det har vist sig at blive en gang fake news.

2. graf viser, hvordan det er gået med Trumps løfte om at han vil gennemføre balance på statsbudgettet. Det er ikke sket. Tværtimod er underskuddet (the deficit) vokset markant. Og så er de seneste tal nok ikke engang regnet med, f.eks. de betydelige udgifter til krigen i Mellemøsten.

3. graf viser væksten i den føderale gæld (federal debt, dvs unionens gæld). De årlige underskud på statsbudgettet summer sammen til en stigende gæld. Det er allerede ved at være et alborligt problem, men den skal selvfølgelig endnu højere op, for det bliver truende for ikke alene USA's, men også omverdenens økonomi. USA  fungerer som en slags "seddeludstedende bank" for de globale økonomi ved at forsyne den med likviditet (betalingsmidler), når underskuddet dækkes ved f.eks. at slæge amerikanske statsobligationer. Ved end en øgning af gælden kan man risikere en øgning i ikke alene USA's, men også resten af Verdens inflation. 

4. graf viser udviklingen i beskæftigelsen i fremstillingssektoren (industri) i USA. Det var et af Trumps største slagnumre, at han ville standse blødningen af jobs til kineserne, der med billigere varer og i det hele taget større konkurrenceevne fik antallet af jobs i industribæltet i USA til at falde. 
    Her skal man dog også tage i betragtning, at antallet af jobs i industri er tilbøjelig til at falde i alle vestlige lande (og efterhånden også i Kina, Indien og andre overgangsøkonomier) p.g.a. intensiveret mekanisering og automatisering. Og her ser grafen endda ud til måske at begynde at svinge lidt opad, men det burde have været en kraftigere opgang.

5. graf viser udviklingen i USA's nettoindkomst (udgifter / indtægter fra told) fra toldsatser. De røde tal til højre viser stærkt øgede udgifter. Det skyldes, at virksomhederne bliver kompenseret for deres udgifter til betaling af importtold. En del af disse udgifter er dog væltet over på de amerikanske forbrugere, hvad der imidlertid øger forbrugerutilfredshed med Trumps politik. Det kan være, den protektionistiske handelspolitik har haft visse virkninger, men det opvejes noget af de negative virkninger, - også når f.eks. amerikanske virksomheder betaler dyrere for importvarer, de bruger i deres produktion.

6. graf viser forholdet mellem prissigninger (inflation) og udviklingen i indkomsterne. Det var et af Trumps store løfter, at lønmodtagerne skulle få mere ud af, at gå på arbejde. Der skulle være affordability (råd til varerne i butikkerne). På dette punkt føler mange vælgere sig snydt. Det er fortsat med at blive dyrere at gå ud og købe ind.

7. graf viser udviklingen i benzinprisen. Det er alvorligt, når den svinger over 4 dollar for en gallon. Det er dog fortsat sådan, at det er under halvdelen af, hvad benzin koster i Danmark og de fleste andre vesteuropæiske lande. 
    De lave benzinpriser har imidlertid været en vane for amerikanerne. En vane, der er katastrofal for den grønne omstilling af økonomien. Men det kerer Trump - og mange amerikanere - sig ikke om. At køre rundt i en benzin- eller dieselslugende bil er en del af livsformen. Og det rammer denne livsform, når prisen på benzinen stiger. 

8. graf viser, hvordan det er gået med løfterne om, at det skulle blive billigere at få foden under eget bord, at få råd til at hus. Det er ikke gået som lovet. Men udviklingen viser dog visse tendenser til fald.

9. graf viser, hvad lånene (mortgage) til huslån koster. Renten for et fast 30 årigt huslån nærmer sig 7 pct. Det giver kraftigt stigende udgifter for folk, der skal ud og låne til hus/bolig. Stigningen i renterne hænger sammen med andre dele af den økonomiske politik. Når offentlig budgetunderskud og gæld vokser, skal der udstedes flere obligationer. Kurserne på disse falder, og det er identisk med stigende renter, idet denne rente påvirker andre renter, f.eks. også den rente, Nationalbanken vil fastlægge. Her har Trump også forsøgt at gå imod disse markedstendenser ved at forsøge at presse den amerikanske nationalbanks (Federal Reserve) til at sætte den ledende rente ned. Det er kun lykkedes i begrænset omfang. Men han har udnævnt en ny nationalbankchef, der så måske vil være mere modtagelig for påvirkning fra Det hvide Hus. 

10. graf viser udviklingen i støtten til de fattigste og dårligt stillede pensionister sundhedsudgifter. 

11. graf viser udviklingen i udgifter til sundhedsforsikring.

Præsident Trump henviser selv ofte til udviklingen på aktiemarkedet, når han vil vurdere succesen for sin økonomiske politik. Her kan han da også finde argumenter for en vis optimisme. Aktiemarkedet er imidlertid et temmelig svingende barometer for økonomiens tilstand. Det gælder ikke mindst de førende indeks. 

Udviklingen i S&P-indekset over de 500 største børsnoterede virksomheder i USA  i fem år frem til august 2026:

Her ses en stigning på over 25 pct fra hans tiltræden i januar 2025 til 10. august 2026. Med stort fald omkring april 25, hvor Trump første gang svingede sit yndlingsinstrument, toldhammeren, og kastede verdensøkonomien ud i en choktilstand. 
    Lige indtil det gik op for ham, hvordan aktiekurserne påvirkedes meget negativt, og "TACO-Trump" (Trump-always-chickens-out) fik kolde fødder og trak dele af de meget høje toldsatser ned igen. Markederne fandt efterhånden ud af, at Trumps sind var temmelig volatilt, og han kunne ændre mening på en tallerken. Dermed blev virkningerne af voldsomme told-indgreb efterhånden mindre og mindre. 

Aktiekursernes generelle niveau kan godt sige noget om investoroptimisme. Og fremgang for visse af de store virksomheder. Fundamentet er virksomhedernes kapitalværdi, og ikke mindst også, hvordan forventninger til fremtidige indtægter i disse virksomheder udvikler sig. 
    Men ofte er der også en hel del psykologi og hype involveret. Under Trumps anden periode steg hypen omkring AI, og virksomheder, der var fremme i dette felt, kunne se - i perioder - voldsomt stigende aktiekurser. Det gav imidlertid stor nervøsitet i markedet: Kunne AI holde, hvad der blev forventet af den nye teknologi - ikke mindst m.h.t. fremtidige afkast af investeringerne. Mange frygter et egentligt børskrak. Og skulle det komme viser det, at børskurserne generelt har været overvurderede, jvf f.eks. dot-com bølgen omkring 2000, der endte i betydelige kursfald for virksomhederne i internetbranchen. 

Et volatilt aktiemarked er ikke i sig selv bevis for økonomisk succes. Det, der er afgørende, er, hvordan det står til i "Main Street", hovedgade i byen, hvor de almindelige virksomheder, hvis virkelig kan være meget end den, Wall Street (hvor USA's hovedbørs ligger) oplever.  

Sobert betragtet, så vil aktiekurserne afspejle produktionens vækst. Når det reale BNP stiger, bliver de virksomheder, der er årsag til produktionsstigningen, stige i værdi. En aktie er jo en andel af medeje af en virksomhed. Så kan der være yderligere stigninger ved opgang i profitandelen af produktionsresultatet. Hvis profitandelen stiger i forhold til lønandelen, vil der selvsagt komme en tendens til stigning i aktiekurserne. Det er altså underliggende stigninger, der ikke har noget med børspsykologi og teknologioptimisme at gøre. Trump er ikke ueffen m.h.t. at manipulere med disse faktorer. Præsidentembedet giver visse muligheder for det.