GF

 Som optakt til forhandlinger om nye overenskomster på det offentlige område 2024 er regeringen gået ud med et forslag om særligt at tilgodese 4 grupper af offentligt ansatte. Det drejer som om sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter (SoSu), børne- og ungdomspædagoger (BUPL) og fængselspersonale. De skal i gennemsnit tildeles 2.500,- kr per måned pr ansat.  Det er beskrevet som et attentat på den danske arbejdsmarkedsmodel , som siger, at nye overenskomster om løn- og arbejdsvilkår indgås imellem arbejdsmarkedets parter (arbejdsgivere og lønmodtagere og deres respektive organisationer). Det skal udenforstående parter ikke blande sig i. Det er en model, der går helt tilbage til 1899, hvor en stor konflikt på arbejdsmarkedet blev løst ved en stor aftale ("Septemberforliget") mellem arbejdsgivere og arbejdere.  Det har ført til, at der efterhånden er opstået et omfattende arbejdsmarkedssystem i Danmark. Se en skitse af det herunder: Skitse af det danske arbejdsmarkedssyst

 Den europæiske centralbank (ECB) har i den forløbne uge strammet pengepolitikken i eurozonen med en stigning i toneangivende rente på 0,25%. Dermed stiger prisen for at låne penge til 4,5%.  Det er kulminationen på 10 forhøjelser af renten siden midten af 2022. Begrundelsen er bl.a. krigen i Ukraine og prisstigninger på råstoffer, især energi.  Det kan være en betænkelig stramning af pengepolitikken, idet konjunkturerne i bl.a. eurozonens dominerende økonomi, Tyskland, pt peger nedad. man står foran en recession, og arbejdsløsheden kan tænkes at udvikle sig i stigende retning.  Hvad gør den danske nationalbank så? Den følger efter med en stigning af tilsvarende størrelse. Dermed bringes de toneangivende renter (udlånsrente/diskonto) op på 3,60%. Lidt under den europæiske, idet Danmark omkring årsskiftet 22/23/februar ikke fulgte ECB hele vejen.  Men er det overhovedet nødvendigt med renteforhøjelse i Danmark? En renteforhøjelse vil umiddelbart øge udgifterne for unge, der står foran a

 Det var lidt af et gyservalg, der blev afholdt den 23.,7. Det gik ikke så galt for den regerende koalition af PSOE (spanske socialdemokrater) og venstrefløjsstøttealliancen SUMAR (bestående af 15 venstrefløjspartier, herunder Izquierda Unidos/Podemos), som det var ventet. Kilde: rtve. es Efter meget positive meningsmålinger for oppositionspartierne PP(konservative folkeparti) og VOX (nationalkonservativt, identitært højreparti), var det forventet, at disse tilsammen kunne råde over et absolut flertal og således overtage regeringsmagten. Tilbagegangen på 19 mandater for Vox er udtryk for, at spanske vælgere forkaster det yderste højre. Lederen af PSOE, Pedro Sanchez, erklærede efter "valgsejren", at oppositionen havde lidt nederlag, og regeringen kunne fortsætte med støtte fra småpartier, herunder de regionale partier fra Baskerlandet, EH Bildu) og Junts fra Catalonien.  Kritikken af PP's samarbejde med VOX synes at have gjort indtryk på mange vælgere. Det gælder ikke min

 SVM-regeringen får tæv af vælgerne i de første meningsmålinger efter dens dannelse, f.eks. her hos Voxmeter (kilde: Voxmeter for Ritzaus Bureau): En nedgang i tilslutning på 2,9 pct. Nedgangen for de 3 partier enkeltvist ligger inden for den statistiske usikkerhed, og det er naturligvis valgresultatet, der tæller.  Alligevel kan det være tankevækkende, og der tænkes over årsagerne.  Regeringen er en regering henover midten mellem rød og blå blok, og den er netop dannet for at skabe samarbejde og harmoni, så samfundet ikke ødelægges af konflikter i de påståede "kriser", Danmark angiveligt skulle befinde sig i.  Der opstår hurtigt problemer. Sidst optrækket til overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked (Dansk Industri/DA over for Fagbevægelsens hovedorganisation (Fh) det tidligere LO, nu med deltagelse også af FTF, funktionærorganisationer (FOA, BUPL m.fl.). Mona Striib, formand for FOA har meldt ud, at regeringens forslag til afskaffelse af Store Bededag kan give