Er den længe ventede fornyelse blandt Demokraterne i USA endelig ved at indfinde sig?

 Amerikansk politik fortsætter med at overraske. Det gælder ikke mindst resultatet af Demokraternes primærvalg til New Yorks borgmesterpost, hvor Zohran Mamdani er kommet ind på en førsteplads med over 43 pct af stemmerne.

Mamdani, der er medlem af staten New Yorks parlament, er hermed kandidat til borgmesterposten i USA's største by. Når det er opsigtsvækkende, er det fordi, hans politiske platform er et lodret modsvar til meget af det, republikanerne står for, og som de har fået valgt en præsident på.
Han foreslår en kraftig forøgelse af mindstelønnen i New York City, fra de nuværende omkring15-16$ i timen til 30$ i timen (i 2030), fastfrysning af huslejer, gratis offentlig transport, relativt højere skatter på høje indkomster, højere skat på virksomheder, universel børnepasningsordning, og forbedring af velfærd på flere planer.
Altså forslag om en forbedring af levevilkårene for almindelige New York borgere.
New York er godt nok gennemsnitligt set en temmelig rig by, men indkomst- og formuefordelingen er meget ulige.
Mange vil kalde det populistisk overbudspolitik. Og det er der sandt for dyden nok af i dagens USA, ikke mindst fra trumpisterne, der har svært ved at anvise tilstrækkelig finansiering af deres politik, hvad Trumps senest fremlagte budgetlov vidner om. Den unge demokratiske politiker anviser i modsætning hertil mange tiltag til finanseriering, men man må medgive, at han her formulerer sig mere generelt, end når det gælder forslagene til øgede udgifter.
Man kan se på grafik - valgkortet i vedlagte artikel, hvordan vælgerne i vidt omfang har delt sig efter socialklasse, f.eks. på Manhattan, hvor de rige i Upper West side og Upper East side hælder til Cuomo (moderat og mere højredrejet demokrat), mens mere økonomisk beskedne new yorkere hælder til Mamdani.
USA politik er altså meget mere end bare kamp om identitære spørgsmål og kulturelle værdier. Trumpismen er næppe et overstået stadium endnu, men det ser ud til, at Demokraterne er ved at stille op med alternativer. - Ikke overraskende, at det sker i storbyerne på Østkysten og Vestkysten.
Udover at være politiker er Ramdani også blevet kendt som en betydelig rapper. Rappen kan være et vigtigt politisk våben. Tænk blot på den danske miljøminister og hans "trawl free", der dog ikke vækker helt udelt begejstring, hvor han har fremført den.
Zohran Mamdani har fået republikanske politikere op i det røde felt. Et medlem af Repræsentanternes Hus vil foreslå USA's øverste justitsledelse, at der indledes undersøgelser imod ham med henblik på deportation (selv om han blev amerikansk statsborger i 2018):


https://www.nytimes.com/live/2025/06/24/nyregion/nyc-democratic-primary-election-mayor?unlocked_article_code=1.SU8.88nR.PmZ0zV-Tgih0&smid=url-share

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Attentat imod den danske model

Billede
 Som optakt til forhandlinger om nye overenskomster på det offentlige område 2024 er regeringen gået ud med et forslag om særligt at tilgodese 4 grupper af offentligt ansatte. Det drejer som om sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter (SoSu), børne- og ungdomspædagoger (BUPL) og fængselspersonale. De skal i gennemsnit tildeles 2.500,- kr per måned pr ansat.  Det er beskrevet som et attentat på den danske arbejdsmarkedsmodel , som siger, at nye overenskomster om løn- og arbejdsvilkår indgås imellem arbejdsmarkedets parter (arbejdsgivere og lønmodtagere og deres respektive organisationer). Det skal udenforstående parter ikke blande sig i. Det er en model, der går helt tilbage til 1899, hvor en stor konflikt på arbejdsmarkedet blev løst ved en stor aftale ("Septemberforliget") mellem arbejdsgivere og arbejdere.  Det har ført til, at der efterhånden er opstået et omfattende arbejdsmarkedssystem i Danmark. Se en skitse af det herunder: Skitse af det danske arbejdsmarkeds...
Læs mere

Unødvendig stramning af pengepolitikken

Billede
 Den europæiske centralbank (ECB) har i den forløbne uge strammet pengepolitikken i eurozonen med en stigning i toneangivende rente på 0,25%. Dermed stiger prisen for at låne penge til 4,5%.  Det er kulminationen på 10 forhøjelser af renten siden midten af 2022. Begrundelsen er bl.a. krigen i Ukraine og prisstigninger på råstoffer, især energi.  Det kan være en betænkelig stramning af pengepolitikken, idet konjunkturerne i bl.a. eurozonens dominerende økonomi, Tyskland, pt peger nedad. man står foran en recession, og arbejdsløsheden kan tænkes at udvikle sig i stigende retning.  Hvad gør den danske nationalbank så? Den følger efter med en stigning af tilsvarende størrelse. Dermed bringes de toneangivende renter (udlånsrente/diskonto) op på 3,60%. Lidt under den europæiske, idet Danmark omkring årsskiftet 22/23/februar ikke fulgte ECB hele vejen.  Men er det overhovedet nødvendigt med renteforhøjelse i Danmark? En renteforhøjelse vil umiddelbart øge udgifterne fo...
Læs mere

Kan kunstig intelligens erstatte en fjerdedel af landets lærere?

  DA har bestilt en rapport fra Boston Consulting Group , som konkluderer, at kunstig intelligens (KI) i løbet af en årrække vil kunne erstatte hver fjerde lærer. Det lyder ret utroligt.    Det er da muligt, at KI vil erstatte arbejdskraft mange steder i samfundet, idet den kan sammenfatte og systematisere store datamængder. Men kunsten vil ofte bestå i at finde ud af at stille de rette spørgsmål.  Det kan måske gå - i et vist omfang - hvis det drejer sig om en online konsultation hos lægen, hvor der skal spørges ind til patientens symptomer, og drages en konklusion om foreløbig diagnose. Der spørges her ind til et ret veldefineret fagligt felt, så spørgsmålene kan være ret præcise.     Der kan måske også foreslås behandling. Men ved mere komplekse sygdomsbilleder og gennemgribende behandlinger, kommer KI til kort.   Når det gælder skolearbejde , vil KI meget ofte komme til kort.  Jeg stillede chatGPT følgende spørgsmål og fik svar. 1. hvorfo...
Læs mere