US præsidenters holdning til told har åbenbart ændret sig betydeligt de seneste årtier. Hvad afspejler det? Ja, vel bl.a. USA's faldende betydning i verdensøkonomien. Frihandel er de økonomisk stærkestes politik, jvf at Kina i dag går ind for frihandel.  Trumps reaktion på Reagan-annoncen var spektakulær. En ekstratold på 10 pct blev lagt på Canada .  Nu er det sådan ifølge den amerikanske forfatning, at det er Kongressen, der har kompetencen til at føre handelspolitik. Men i denne, som i mange andre sager, kører Trump sit eget løb og hævder, at han baserer det på, at han har et mandat fra vælgerne. Men det har Kongressen også. Det drejer sig om tredelingen af magten, der er grundfæstet i forfatningen.  Forfatningens ord om, hvem der har forret i toldpolitik  (læg mærke til den sidste sætning) Section. 8. The Congress shall have Power To lay and collect Taxes, Duties, Imposts and Excises, to pay the Debts and provide for the common Defence and general Welfare ...

 Det var et stort nummer, da præsident Donald Trump forleden i Rosenhaven ved Det hvide Hus offentliggjorde Det hvide Hus' bud på globalt dækkende toldtariffer. Dagen 2.april var "liberation day". Det vil dog nok vise sig at blive alt andet. Også for den amerikanske økonomi. "Ruination Day" er dagen blevet kaldt af det britiske økonomiske magasin The Economist.  Hvordan påvirker det Verdensøkonomien? Til besvarelse af spørgsmålet kan det være nyttigt at se på en model over de vigtige faktorer i verdensøkonomien. Lad os f.eks. bruge den såkaldte center-periferi model, der ikke bare siger, at det hele er markedsøkonomi med en "level playing field" (en fodboldbane, hvor alle har lige muligheder for at vinde).  Center-periferimodellen tager udgangspunkt i, at der er meget ulige relationer Verdens lande imellem. Landene i centret sidder på den højeste teknologi og langt det største BNP per indbygger. Landene i centret har fået et dominant position. Det skyl...