Opslag

Vælgernes veje er uransagelige

Billede
 Ja, det, der står i overskriften, er jo en gammel påstand. Men den er ikke blevet mindre sand med tiden. Hvor vælgerne tidligere i høj grad afgav den såkaldte "klassesstemme" efter, hvilken erhvervs- og socioøkonomiske baggrund, de havde, så er den tendens i dag langt mindre udpræget.  Den tyske politolog Anton Jäger, der er lektor i politik ved Oxford Universitet, har formuleret en teori om de seneste tendenser i vælgeradfærd i de rige vestlige demokratier. Han kalder det en udvikling i retning ad hyperpolitik: Massepolitikken svarer til "klassepolitikken", hvor arbejdere og funktionærer stemte på Socialdemokratiet og andre "socialistiske partier" ud fra en formodning om, at udjævning af indkomster og formuer måtte være i deres interesse. Der var en høj grad af Institutionalisering i form af fagforeninger, landbrugsorganisationer (klassepartiet Venstres bagland), politiske partier, der kanaliserede interessevaretagelsen, og endelig et parlamentarisk demo...

Valgknappen

Billede
Kan teorien om hyperpolitik give et svar på, hvornår der udskrives valg? Det foreløbige svar er nej, men der kan formuleres nogle hypoteser omkring "hotte sager", kommunikation i en SOME-uvirkelighed og behændige politikeres evne til at finde "triggerpunkter". Et af de store spørgsmål pt i dansk politik er, hvornår statsminister Mette Frederiksen trykker på valgknappen og altså udskriver folketingsvalg . Der er en 4-årig valgperiode i Danmark. Det skal altså være senest 31. oktober i år, at valg skal afholdes.  Jeg spurgte dels Googles gemini (første svar herunder) og dels Deepseek.com. Den sidstnævnte lavede et mere uddybende svar, hvor f.eks. " triggerpunkter " kan komme til at spille en ganske stor rolle i den hyperaktive virkelighed, vi påstås at befinde os i. Et oplagt triggerpunkt er f.eks. den vanskelige situation omkring Grønland , der grundet den amerikanske præsidents stædighed kan virke uløselig, en situation, der i høj kan "trigge" ...