Opslag

Fransk valg til Nationalforsamlingen 2024

Billede
 1. runde af det franske parlamentsvalg 30.6.2024, sammenlignet med valget 2022: Kilde: BFMTV   . Note: Nouveau Front Populaire: består af La France Insoumise (Det oprørske Frankrig), Parti Socialiste (det franske socialdemokrati), EELV (Europe Ecologie Les Verts (De Grønne) og PCF, det franske kommunistparti. Ensemble: Macrons Renaissance, Horizons, mfl. midterpartier. Taux d'abstentions: sofavælgere. Der var altså en meget høj valgdeltagelse denne gang, over 67%.   Les Republicains: Det traditionelle konservativ-nationale parti . Resultatet af 1. runde af det franske parlamentsvalg illustrerer, hvad det var for en panikhandling, den franske præsident Macron foretog ved at opløse parlamentet og udskrive nyvalg. Han har ikke fået overbevist franskmændene, der vil stemme RN (Rassemblement Nationale, Marine Le Pens højreparti), om det halsløse i dette. Næsten tværtimod. Samtidig har han reelt smadret sit eget politiske projekt. Marine Le Pen’s højreparti kom ind på en førsteplads o

Kinas vægt i Verden øges - med stigende konfliktpotentiale i det økonomiske og politiske system

Billede
 Den franske avis Le Monde (primo april 24) har lavet følgende oversigt over udviklingen i centrale data om Kinas forhold rent økonomisk i forhold til den øvrige verden: Note: 2. diagram til højre: "Den stagnerende økonomi har svært ved at absorbere overskuddet. Udviklingen i Kinas økonomi i årlige procenter.". Skyldes bl.a., at opsparingen i økonomien er for høj i forhold til det totale udbud. Når efterspørgslen efter forbruget er for lille, og den efterspørgsel, der kommer fra investeringer og eksport ikke rækker til at dække hullet, opstår der overkapacitet.   Industriproduktionen i Kina er vokset næsten 50 pct fra 2015 til 2022. Det kinesiske BNP (øverst til højre) er vokset voldsomt i starten af det 21. århundrede, men er kommet ud i stagnation med kun få pct vækst pr år i de seneste år. Det er det, der pt giver problemer i Kina. Man kan ikke komme af med den potentielle produktion. Det fører til opbygning af lagre og overkapacitet, herunder også en betydelig arbejdsløsh

Attentat imod den danske model

Billede
 Som optakt til forhandlinger om nye overenskomster på det offentlige område 2024 er regeringen gået ud med et forslag om særligt at tilgodese 4 grupper af offentligt ansatte. Det drejer som om sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter (SoSu), børne- og ungdomspædagoger (BUPL) og fængselspersonale. De skal i gennemsnit tildeles 2.500,- kr per måned pr ansat.  Det er beskrevet som et attentat på den danske arbejdsmarkedsmodel , som siger, at nye overenskomster om løn- og arbejdsvilkår indgås imellem arbejdsmarkedets parter (arbejdsgivere og lønmodtagere og deres respektive organisationer). Det skal udenforstående parter ikke blande sig i. Det er en model, der går helt tilbage til 1899, hvor en stor konflikt på arbejdsmarkedet blev løst ved en stor aftale ("Septemberforliget") mellem arbejdsgivere og arbejdere.  Det har ført til, at der efterhånden er opstået et omfattende arbejdsmarkedssystem i Danmark. Se en skitse af det herunder: Skitse af det danske arbejdsmarkedssyst

Unødvendig stramning af pengepolitikken

Billede
 Den europæiske centralbank (ECB) har i den forløbne uge strammet pengepolitikken i eurozonen med en stigning i toneangivende rente på 0,25%. Dermed stiger prisen for at låne penge til 4,5%.  Det er kulminationen på 10 forhøjelser af renten siden midten af 2022. Begrundelsen er bl.a. krigen i Ukraine og prisstigninger på råstoffer, især energi.  Det kan være en betænkelig stramning af pengepolitikken, idet konjunkturerne i bl.a. eurozonens dominerende økonomi, Tyskland, pt peger nedad. man står foran en recession, og arbejdsløsheden kan tænkes at udvikle sig i stigende retning.  Hvad gør den danske nationalbank så? Den følger efter med en stigning af tilsvarende størrelse. Dermed bringes de toneangivende renter (udlånsrente/diskonto) op på 3,60%. Lidt under den europæiske, idet Danmark omkring årsskiftet 22/23/februar ikke fulgte ECB hele vejen.  Men er det overhovedet nødvendigt med renteforhøjelse i Danmark? En renteforhøjelse vil umiddelbart øge udgifterne for unge, der står foran a

Spaniens gyservalg 23.7.

Billede
 Det var lidt af et gyservalg, der blev afholdt den 23.,7. Det gik ikke så galt for den regerende koalition af PSOE (spanske socialdemokrater) og venstrefløjsstøttealliancen SUMAR (bestående af 15 venstrefløjspartier, herunder Izquierda Unidos/Podemos), som det var ventet. Kilde: rtve. es Efter meget positive meningsmålinger for oppositionspartierne PP(konservative folkeparti) og VOX (nationalkonservativt, identitært højreparti), var det forventet, at disse tilsammen kunne råde over et absolut flertal og således overtage regeringsmagten. Tilbagegangen på 19 mandater for Vox er udtryk for, at spanske vælgere forkaster det yderste højre. Lederen af PSOE, Pedro Sanchez, erklærede efter "valgsejren", at oppositionen havde lidt nederlag, og regeringen kunne fortsætte med støtte fra småpartier, herunder de regionale partier fra Baskerlandet, EH Bildu) og Junts fra Catalonien.  Kritikken af PP's samarbejde med VOX synes at have gjort indtryk på mange vælgere. Det gælder ikke min

Tæv til regering i meningsmåling

Billede
 SVM-regeringen får tæv af vælgerne i de første meningsmålinger efter dens dannelse, f.eks. her hos Voxmeter (kilde: Voxmeter for Ritzaus Bureau): En nedgang i tilslutning på 2,9 pct. Nedgangen for de 3 partier enkeltvist ligger inden for den statistiske usikkerhed, og det er naturligvis valgresultatet, der tæller.  Alligevel kan det være tankevækkende, og der tænkes over årsagerne.  Regeringen er en regering henover midten mellem rød og blå blok, og den er netop dannet for at skabe samarbejde og harmoni, så samfundet ikke ødelægges af konflikter i de påståede "kriser", Danmark angiveligt skulle befinde sig i.  Der opstår hurtigt problemer. Sidst optrækket til overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked (Dansk Industri/DA over for Fagbevægelsens hovedorganisation (Fh) det tidligere LO, nu med deltagelse også af FTF, funktionærorganisationer (FOA, BUPL m.fl.). Mona Striib, formand for FOA har meldt ud, at regeringens forslag til afskaffelse af Store Bededag kan give