GF

 Som optakt til forhandlinger om nye overenskomster på det offentlige område 2024 er regeringen gået ud med et forslag om særligt at tilgodese 4 grupper af offentligt ansatte. Det drejer som om sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter (SoSu), børne- og ungdomspædagoger (BUPL) og fængselspersonale. De skal i gennemsnit tildeles 2.500,- kr per måned pr ansat.  Det er beskrevet som et attentat på den danske arbejdsmarkedsmodel , som siger, at nye overenskomster om løn- og arbejdsvilkår indgås imellem arbejdsmarkedets parter (arbejdsgivere og lønmodtagere og deres respektive organisationer). Det skal udenforstående parter ikke blande sig i. Det er en model, der går helt tilbage til 1899, hvor en stor konflikt på arbejdsmarkedet blev løst ved en stor aftale ("Septemberforliget") mellem arbejdsgivere og arbejdere.  Det har ført til, at der efterhånden er opstået et omfattende arbejdsmarkedssystem i Danmark. Se en skitse af det herunder: Skitse af det danske arbejdsmarkedssyst

 Den europæiske centralbank (ECB) har i den forløbne uge strammet pengepolitikken i eurozonen med en stigning i toneangivende rente på 0,25%. Dermed stiger prisen for at låne penge til 4,5%.  Det er kulminationen på 10 forhøjelser af renten siden midten af 2022. Begrundelsen er bl.a. krigen i Ukraine og prisstigninger på råstoffer, især energi.  Det kan være en betænkelig stramning af pengepolitikken, idet konjunkturerne i bl.a. eurozonens dominerende økonomi, Tyskland, pt peger nedad. man står foran en recession, og arbejdsløsheden kan tænkes at udvikle sig i stigende retning.  Hvad gør den danske nationalbank så? Den følger efter med en stigning af tilsvarende størrelse. Dermed bringes de toneangivende renter (udlånsrente/diskonto) op på 3,60%. Lidt under den europæiske, idet Danmark omkring årsskiftet 22/23/februar ikke fulgte ECB hele vejen.  Men er det overhovedet nødvendigt med renteforhøjelse i Danmark? En renteforhøjelse vil umiddelbart øge udgifterne for unge, der står foran a