Dansk politik ultimo 25

 Dansk politik i slutningen af 2025 kan  beskrives med vendingen "det store nationalkonservative dacapo". 

Med det menes den voldsomme fremgang i meningsmålingerne for den nationalkonservative hovedstrømning, som man kender fra både amerikansk og europæisk politik (Trump i USA, Meloni i Italien, RN (National Samling) i Frankrig og Nigel Farage i UK).

Og i Danmark stormer den højrenationale bølge frem i partierne Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti.
    Herved kan der måske komme en genetablering af den parlamentariske situation, man havde i 0'erne, hvor DF sikrede flertallet for de blå regeringer under Venstres Anders Fogh Rasmussens ledelse. I dag måske delt op på 2 (eller 3) partier. Alt i alt vidnesbyrd om et mere og mere atomiseret folketing, jvf meningsmålingen herunder. 

Figur: Meningsmåling fra Voxmeter (for Ritzau) september 25:

Kilde: Voxmeter for Ritzaus bureau. Tal i parentes er tilbagegang (-) eller fremgang (+) i forhold til folketingsvalget i 2022.

Socialdemokratiet (SD) har mistet stemmer til Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti (udbrydere/rester af det tidligere Nye Borgerlige). 

    Der er sket et virtuelt sammenbrud af den stramme indvandrerpolitik, SD ellers har ført under Mette Frederiksens ledelse af partiet.
    Indvandring kan ske på forskellige måder. De faktiske tal viser et stort antal nytilkomne udenlandske arbejdstagere. Det er kun i ringe grad asylansøgere. Det er især arbejdskraft udefra, som er kommet ind i Danmark via arbejdsudbudsreformer, hvor regering og folketing har forsøgt at efterkomme erhvervslivets beklagelser over det stramme arbejdsmarked i Danmark. Senest er minimumslønnen for specialarbejdskraft sat ned til 30.000, kr pr måned. 

Den sidste "skandalesag" om nogle højere uddannelsers optag af unge fra Nepal og Bangla Desh, som er kommet ind på en studievisaordning, har ikke hjulpet på humøret hos nationalkonservativt sindede vælgere.
    Hvor SD tidligere har kunnet levere både stram indvandrerpolitik og velfærd, har man i disse vælgeres øjne kun leveret på den sidste sag. - Og i mange vælgeres øjne heller ikke engang på den, idet venstrefløjen (EL) har kunnet få gevinst vælgermæssigt på kritik af den såkaldte socialreform fra sommeren 25, hvor skønsprincippet i sociallovgivningen er opgivet til fordel for faste beløb, herunder et minimum på knap 6800,- kr på måned. 

SD og Moderaterne i regeringen SMV er også kommet under pres fra venstrefløjen i udenrigspolitikken, herunder støtten til Palæstina, hvor regeringen er blevet opfattet som i høj fodslæbende over for krav om godkendelse af en palæstinensisk stat. 

Figur:  Partibilledet ideologisk (SV-skala) og holdningsmæssigt:

Anm: Den traditionelle vandrette SV-skala er suppleret med en lodret nypolitisk holdningsskala 

Der er mindre end et år til næste folketingsvalg, og statsminister Mette Frederiksen har forsøgt at genskabe en stærk socialdemokratisk profil i indvandrerpolitikken igennem en regeringsomdannelse (slut september 25), hvor indvandrerpolitikstrammeren Rasmus Stoklund er rykket fra skatteministeriet over i integrationsministeriet. 

Danmarksdemokraterne og DF forsøger at befæste vælgerfremgangen med en skærpet konventionskritisk(1) tilgang til indvandringen. Det er dog delvist skudt hus forbi, da det ifølge tallene ikke er antallet af asylansøgere, der bringer det samlede antal af udlændinge i vejret, men snarere arbejdsmarkeds- og uddannelseslovgivningen (studievisaordningen og aftaler med arbejdsmarkedets parter om reguleret og tidsmæssigt begrænset tilgang af udlændinge til arbejdsmarkedet).  

    De to partier er villige til at tage et opgør med konventionerne. Ved en tilsidesættelse af dem vil man lettere kunne smide kriminelle udlændinge ud, evt. fratage statsborgerskab o.lign. Det kan være imod den europæiske menneskerettighedsdomstol, og man vil dermed også kunne komme på kant med EU-retten, hvilket dog for det EU-kritiske DF er et mindre problem. Men der formuleres hermed en skarpere politik på indvandrerområdet end partier, der gerne vil fastholde et positivt image af Danmark i udlandet, kan tilslutte sig.  

Meningsmålingerne pegede klart på en fremgang for den samlede blå blog (som der dog i sommeren 2025 ikke var særlig stor "samling" på). Det store spørgsmål var imidlertid, hvordan så ret så forskellige partier kunne samles om et regeringsgrundlag efter et evt flertal ved næste folketingsvalg. Det bidrog til forvirringen, at man ikke kunne stille med en blå kandidat til statsministerposten. Det naturlige ville være at pege på lederen af det største parti, Vanopslag fra Liberal Alliance. Han var dog afvisende. Efterhånden pegede flere i blå blok på Troels Lund Poulsen, formand for venstre og forsvarsminister. Han havde dog også forskellige forbehold, der dels kunne hænge sammen med partiets tilbagegang i meningsmålingerne, dels formentlig også vanskelighederne med at forene de mere liberalistiske, globaliserings- og EU-venlige holdninger hos Venstre og Moderaterne i forhold til nationalpopulisterne i DF og Danmarksdemokraterne. Endelig spillede mangelen på personlig og politisk charisma hos de mulige kandidater nok også en rolle. 

I modsætning hertil har SD en ret slagkraftig leder i Mette Frederiksen, og som det største parti - og et parti, der havde orienteret sig mere og mere mod midten og venstre-højre i dansk politik, var det svært at forestille sig, at man kunne komme uden om hende efter et nyvalg til Folketinget. Men skredene i meningsmålingerne gjorde det mere sandsynligt med et magtskifte til blå blok efter et valg. 

Hvor Mette Frederiksen havde vanskeliggjort sin position ved sine og regeringens holdninger i Mellemøstenkonflikten, så ville Ukraine- og NATO-sagerne kunne give mulighed for at komme stærkt igen. Der blev lagt mærke til det danske engagement i Ukraine og NATO. Ved topmødet i 2025 var man enedes om fremover at bruge 5 pct af BNP på forsvaret.
    Rusland havde haft fremgang på slagmarken i Ukraine. Og det gav genlyd i dansk politik. Ikke mindst under drone-krisen i september, hvor droner havde gennemtrængt dansk luftterritorium og have cirklet rundt over danske lufthavne i timevis. 

   Hvad hvis de havde bomber med næste gang. Den såkaldte hybridkrig kunne  udvikle sig til varm krig inden Danmark nåede at forberede sig på det. Frederiksen forsøgte at kalde til borgfred i den nationale krisesituation, der var under opsejling - borgfred ikke alene på Christiansborg, men også i medierne, debatten og herunder også de sociale medier. 

    Som det første NATO-land tog Danmark initiativ til at iværksætte produktion af våben sammen med ukrainske virksomheder.  

   Der skulle produceres raketbrændstof til langtrækkende missiler i en virksomhed ved Skrydstrup. Det blev af Rusland nærmest set som en slags åben erklæring af krig imod landet. Rusland havde nok på sæt og vis hele tiden set sig som i krig med NATO, fordi NATO med nye medlemsskabslande og militærøvelser var rykket frem tættere på de egentlig russiske grænser. Hvor  ledelsen i Kreml ellers så mulighederne for at reetablere et stor-Rusland inden for det gamle Sovjetunions grænser. 

    Tilspidsningen af hybridkrigen førte til en "verbalkrig" mellem den russiske ambassadør i København og den danske regering. 

Det tegner til, at de måske væsentligste spørgsmål ved næste folketingsvalg for en gangs skyld bliver udenrigspolitik (Palæstina, Ukraine, NATO, EU) og udlændinge-/indvandrerpolitik. Klima- og miljøpolitik var - om ikke helt glemt - så rykket kraftigt i baggrunden. 

Figur: Ofte stemme efter holdning til sager eller sym-/antipati over for politikere og deres performance

 Anm: Issue: sag. Cluster: klynge.

Vælgeres stemmeafgivning kan ofte forbindes med deres sociale baggrund. Det kan være socioøkonomiske faktorer som indkomst, hvor man bor, job, altså ofte en del af det, man kalder social klasse. I de senere år har man dog set, at den såkaldte klassestemme har være i aftagende. I stedet er trådt det, man kalder populisme. Der stemmes efter de sager, der er "oppe i tiden", og der stemmes på populære politikere, der gør sig i medierne, og herunder også de sociale medier. Har politikeren en fængende facebook-side, og har han/hun lavet gode youtube-videoer?

Der kan stemmes efter enkeltsager, f.eks. arbejdsløshed og forslag til løsninger af dette samfundsproblem. 

Men det er som regel også sådan, at de politiske sager kan hænge sammen i problemkomplekser.

    Har vi f.eks. sagt Ukraine, ja så vil det spørgsmål hænge sammen med NATO-issuen. Skal Ukraine være medlem af NATO? Hvordan løser man på længere sigt landet sikkerhedsproblem? Og hvad med Danmarks? Er NATO løsningen? Eller er det et problem, at NATO spænder vidt, og der er lande, som man dårligt nok kan holde ud at se som en løsning på en sikkerhedsproblematik, hvis de er udemokratiske. 

Koster indvandrerne for dyrt på velfærden? Eller er de i virkeligheden en forudsætning for at bemande vigtige poster i økonomien, så denne kan fortsætte den økonomiske vækst?

Og bør det ikke være en vækst, der ikke belaster miljøet og fører til klimaproblemer p.g.a forøget CO2 udledning?

(1) Asyl-/flygtningekonventionen er i FN-regi og går tilbage til slut-fyrrerne. Den giver en ret, der står over nationalretten i nationer, der har underskrevet og ratificeret den, for asylansøgere til at få behandlet deres asylansøgning i modtagerlandet.