Unødvendig stramning af pengepolitikken

 Den europæiske centralbank (ECB) har i den forløbne uge strammet pengepolitikken i eurozonen med en stigning i toneangivende rente på 0,25%. Dermed stiger prisen for at låne penge til 4,5%. 

Det er kulminationen på 10 forhøjelser af renten siden midten af 2022. Begrundelsen er bl.a. krigen i Ukraine og prisstigninger på råstoffer, især energi. 

Det kan være en betænkelig stramning af pengepolitikken, idet konjunkturerne i bl.a. eurozonens dominerende økonomi, Tyskland, pt peger nedad. man står foran en recession, og arbejdsløsheden kan tænkes at udvikle sig i stigende retning. 

Hvad gør den danske nationalbank så? Den følger efter med en stigning af tilsvarende størrelse. Dermed bringes de toneangivende renter (udlånsrente/diskonto) op på 3,60%. Lidt under den europæiske, idet Danmark omkring årsskiftet 22/23/februar ikke fulgte ECB hele vejen. 

Men er det overhovedet nødvendigt med renteforhøjelse i Danmark? En renteforhøjelse vil umiddelbart øge udgifterne for unge, der står foran at skulle købe bolig første gang. Der vil være fordyrelser ved investeringstiltag i virksomheder, etc. Og er det relevant for dansk økonomi den nuværende situation. Det kan man i høj grad tvivle på, ikke mindst når man ser, hvordan prisudviklingen, ifølge Danmarks Statistik har været. Inflationen er faldet kraftigt i Danmark:

Både inflation og kerneinflation (energi og visse fødevarer trukket ud) her udvist stærkt faldende tendens på det seneste. Det gør det unødvendigt at stramme den danske pengepolitik, som Nationalbanken har gjort. Inflationen i Danmark er næsten nede på "normalt" niveau, som den var før Covid19 restriktioner. 

    Er der behov for at stramme pengepolitikken, når regeringen i forvejen er i gang med unødvendige stramninger af finanspolitikken?

Sjovt nok er der ikke ret mange, der har pippet op over det. pengepolitik er noget, man "bedst overlader til neutrale eksperter", hedder det ofte. Javel, men kan vi nu stole på, at de gør det, der er i de flestes interesse?