Fransk valg til Nationalforsamlingen 2024
1. runde af det franske parlamentsvalg 30.6.2024, sammenlignet med valget 2022:
Resultatet af 1. runde af det franske parlamentsvalg illustrerer, hvad det var for en panikhandling, den franske præsident Macron foretog ved at opløse parlamentet og udskrive nyvalg. Han har ikke fået overbevist franskmændene, der vil stemme RN (Rassemblement Nationale, Marine Le Pens højreparti), om det halsløse i dette. Næsten tværtimod. Samtidig har han reelt smadret sit eget politiske projekt.
Marine Le Pen’s højreparti kom ind på en førsteplads og fik 33.15% af stemmerne, mens den nye folkefrontsbevægelse kom ind som nr 2 med 27.99%. Macrons Ensemble alliance fik blot 20.76% af de afgivne stemmer. Ifølge den endelige optælling.
”Macronismen” opstod som et projekt til fornyelse af traditionel politik. Opløsning af den traditionelle venstre-højre deling og indførelsen af en ny politik, der rationelt skulle forberede Frankrig på globaliseringens og modernitetens udfordringer.
Han bød sig til som den hjerne, der kunne klare dette. Men franskmændene – eller en stor del af dem – opfattede det som højredrejet borgerlig politik. Det var arbejdsmarkedsreformer, der kunne øge arbejdsudbuddet (pensionsreformer, arbejdsløshedsunderstøttelsesstramninger, m.v.). Protesterne imod denne politik var i starten overvejende venstredrejede med landsomfattende demonstrationer, men de blev i højere og højere grad overlejret af indvandringsproblematikken. En stor del af vælgerne faldt for Le-Penismens franskmænd-først-politik.
Det fører til en konfus form for identitær politik, idet det i et land som Frankrig kan blive yderst vanskeligt at definere begrebet "franskmand". Hvad er en "francais(e)-originaire", en "etno-fransk borger" som skal have en fortrinsstilling ved tildeling af visse sociale ydelser og velfærd.
Det ender i racisme Men det er alligevel især denne politik, der har appelleret til et stigende antal.
Eller man skulle måske sige: opfattelsen af, at denne politik nu var blevet mere "stueren".
Det ses ikke som stueren politik hos hverken makronisterne eller den nydannede folkefront (der fik et pænt valg.
Derfor vil begge disse bevægelser gå til 2. valgrundes triangulære modeller med en politik gående ud på, at man vil forsøge at forhindre Rassemblement Nationale-kandidater i valg. Man anbefaler vælgerne til at stemme på kandidater fra folkefronten eller Ensemble (macron-koalitionen. Man trækker gensidigt kandidater tilbage (i fald disse selv accepterer at "desiste" fra opstilling i 2. valgrunde). Men det er ikke altid nemt at lade valgmaksimeringspragmatisme vinde over politiske antipatier.
Der er i alt omkring 300 trinangulære valgkredse, dvs kredse, hvor kandidater for hver af de tre største lister går videre. Man er valgt ved første runde med over 50% af stemmerne. Det drejer sig om kun 70-80 kredse. I langt de fleste valgkredse skal der en 2. runde til for at afgøre valget, og ved denne valgrunde er den kandidat, der får flest stemmer, valgt.
Det er et system, der gør det svært at forudse det endelige resultat.
Som det ser ud nu, er det ikke sandsynligt, at Rassemblement Nationale får absolut flertal i parlamentet. Hvis det sker, vil de sidste tre år af Macrons præsidentperiode kunne blive ret kaotiske. Godt nok er begrebet cohabitation ("samliv" mellem præsident og regering med forskellig politisk farve) ikke ukendt i Frankrig, men det er ikke afprøvet med et parti fra yderste Højre endnu.
Kommentarer
Send en kommentar