Tæv til regering i meningsmåling
SVM-regeringen får tæv af vælgerne i de første meningsmålinger efter dens dannelse, f.eks. her hos Voxmeter (kilde: Voxmeter for Ritzaus Bureau):
En nedgang i tilslutning på 2,9 pct. Nedgangen for de 3 partier enkeltvist ligger inden for den statistiske usikkerhed, og det er naturligvis valgresultatet, der tæller.
Alligevel kan det være tankevækkende, og der tænkes over årsagerne.
Regeringen er en regering henover midten mellem rød og blå blok, og den er netop dannet for at skabe samarbejde og harmoni, så samfundet ikke ødelægges af konflikter i de påståede "kriser", Danmark angiveligt skulle befinde sig i.
Der opstår hurtigt problemer. Sidst optrækket til overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked (Dansk Industri/DA over for Fagbevægelsens hovedorganisation (Fh) det tidligere LO, nu med deltagelse også af FTF, funktionærorganisationer (FOA, BUPL m.fl.). Mona Striib, formand for FOA har meldt ud, at regeringens forslag til afskaffelse af Store Bededag kan give problemer m.h.t. at få flertal for en ny overenskomst.
Ifølge grundloven kan regeringen, når den har flertal i Folketinget, godt få vedtaget en nedlæggelse af Store Bededag og dermed en udvidelse af arbejdsåret med 8 timer for alle på arbejdsmarkedet. Men ifølge den berømte danske model vedtages overenskomster og regler på arbejdsmarkedet af arbejdsmarkedets parter.
I regeringsgrundlaget kædes de 8 timer sammen med finansiering af øgede forsvarsudgifter (for at nå mål på 2 pct forsvarsudgifter i pct af BNP).
Lars Løkke Rasmussen har forsikret, at regeringen står fast på kravet om afskaffelse af helligdagen. Man anerkender dog så arbejdsmarkedets ret til at fastlægge en aflønning. Men dermed er sammenkædningen af statsindgreb og arbejdsmarkedets forhandlinger også en realitet. Og der kan ligge en bombe under opretholdelsen af fred og harmoni, som regeringen ellers er dannet for at sikre. Under alle omstændigheder kan der her være en væsentlig grund til regeringens tilbagegang i målingerne.
Det ville have givet et mere sikkert flertal til regeringen. Situationer kan dog tænkes at opstå senere, hvor det kan blive en realitet med nye forhandlinger med De Radikale, hvis der f.eks. kommer til at ske sivninger fra Moderaternes helt nyslåede folketingsgruppe.
Løkke Rasmussen virkede lidt "skæv i betrækket" og i mimikken, da han annoncerede, at "regeringen står fast" på afskaffelsen af helligdagen. Det har fået kommentatorer til at tvivle på, om han er gået i medierne som "regeringens strongman", inden der er lavet en fælles aftale med de to øvrige regeringsledere om at man ikke skal vige for nogen "helligdagspopulisme", hvad der måske også kunne lægge op til angreb for at være for følgagtig over for stemninger blandt vælgerne. Der er trods alt lang tid til næste valg. Der er også lang tid til man kan vurdere, om tiltaget overhovedet vil få den ønskede virkning (8.000 nye arbejdspladser)?
Hele sagen kan antage et noget komisk skær, når forsamlingen af landets biskopper begynder at blande sig med krav om, at spørgsmålet om helligdage er en kirkelig sag, som de har overhøjhed over. Hvad med de muslimske helligdage (ramadan/Eid m.fl.)? Grundloven nævner kun den lutheranske statskirke. Er Danmark et fuldt sekulariseret samfund med adskillelse af stat og religiøse grupperinger?
DF's Morten Messerschmidt har foreslået, at de to oppositioner uden for regeringen begynder at samarbejde parlamentarisk om sager, hvor partierne har fælles holdninger. Det kan være i f.eks. i nogle sociale spørgsmål (f.eks. folkepension og sociale ydelser til mindrebemidlede), hvor regeringsgrundlaget svigter nogle vælgergrupper. Det kunne være nærliggende, hvor f.eks. Ø og F kan have fælles holdninger i visse sociale spørgsmål, og måske vil der fremover kunne ses et socialt flertal udenom regeringen. Men i en lang række sager (indvandring, kriminalitet, miljø) vil billedet af holdninger/ideologi, som fremgår af figuren ovenover, nok være mere gældende.
Kommentarer
Send en kommentar