CORYDONISMENS TRIUMF - set igennem en donut

Det er intet mindre end corydonismens triumf, Socialdemokraterne kan fejre med den nytiltrådte SVM-regering. Konkurrencestaten er tilbage.


Man ser da også på side 2 i Børsen  – 15.12 – et helsidesportræt af Corydon og ved siden af fotoet en tekst, der fortæller, hvorfor det er epokegørende godt nyt for Danmark, at reformsporet er tilbage i dansk politik. Ordet “reform” er synonymt med tiltag, der øger arbejdsudbuddet og privatisering/markedsmæsssiggørelse.

Der er vedtaget et regeringsgrundlag for en midterregering.

Ingen tvivl om den politiske tendens, men samtidig er det også trist at se, hvordan al ideologisk tænkning er majet i jorden.
I stedet fremstår der en pragmatisme af en så middelmådig art, at man lige så godt kunne have udnævnt et udvalg af departementschefer og erhvervsfolk til at administrere landet. Det viser sig også i valget af ministre og oplæg til partnerskaber. Den offentlige sektor skal fristilles, så private aktører får bedre muligheder for at byde ind med opgaveløsninger.

Det er da vist noget, man har set før, lige fra Fogh Rasmussen-regeringen til Corydons regeren i Finansministeriet.

Regeringsgrundlaget er præget af mange smukke ord og vil’er, måskeer og fromme ønsker om bæredygtig udvikling – og ikke mindst vækst og forbedret konkurrenceevne. Der er meget få skal’er og konkrete tal og fakta. En stor del af indholdet kunne være formuleret på post-it sedler i et visionsseminar på CBS.

Et af de få steder, hvor der er tal og konkrete oplysninger er i afsnittet om skat.

Regeringen vil
Afsætte 5 mia. kr. til skattereformen, der bl.a. disponeres ved at:
o Forhøje beskæftigelsesfradraget (4,0 mia.kr.).
o Forhøje det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere (0,3
mia. kr.).

Nedsætte topskattesatsen med 7,5 pct.-point for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til 750.000 kr. og samtidig forhøje topskattesatsen med 5 pct.-point for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag)
over 2,5 mio. kr. Provenuet fra topskat reduceres med 0,7 mia. kr.
med denne omlægning.

Regeringsgrundlaget

Det er en kæmpestor skattelettelse for personer, der tjener 750.000,-. (7,5% af ca 150.000,-). Samtidig skal højindkomstmodtagere med over 2,5 mio så betale en ekstra 5 pct i “millionærskat”.
Det forsøges af SD-topledelsen solgt som socialt afbalanceret – og har altså nok været Socialdemokraternes pris for at gå med til en nedsættelse af topskatten.
Resultatet af det er en slags ny mellemskat (7,5%) i stedet for 15% i intervallet, hvor topskatten indtræder. Reelt en opdeling af topskatten i tre niveauer. Det giver dog en meget ulige balance i indkomstskattelettelse for denne “mellemgruppe” i forhold til de, der kun får en beskeden øgning af beskæftigelsesfradraget.

Dette fradrag er kun for folk i beskæftigelse. Pensionister får ikke andet end en beskeden ældrecheckforøgelse. Og den gives kun til de fattigste pensionister. Der er i høj grad behov for en øgning af selve folkepensionen, hvis almindelige pensionister skal kunne betale for de øgede priser i forretningerne, altså inflationen som krig i Ukraine og forsyningsproblemer har ført med sig.

Regeringsgrundlaget er som helhed støbt i en vækst- og konkurrenceevnetankegang, som ikke er godt nok i forhold til at nå mål, som er fastlagt i Paris-aftalen 2015:

Regeringen vil fremlægge et forslag til klimaafgift på landbruget, når Ekspertgruppen
for en Grøn skattereform har fremlagt deres konklusioner. Klimaafgiften skal
sikre implementering af udviklingssporet og opfyldelse af det bindende reduktionsmål
for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990. Regeringen
vil bede ekspertudvalget fremlægge forskellige scenarier for at nå dette mål
på linje med de anbefalinger udvalget fremlagde i forbindelse med CO2e-afgiften
på industri, herunder hensyntagen til at modvirke udflytning af produktion, inddrage
internationale erfaringer og muligheden for at lægge CO2e-afgift på slutforbruget
som et muligt virkemiddel.
Afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets
konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser
ud af landet samlet set. Implementeringen sker dermed i tråd med det, som et
bredt flertal i Folketinget stod bag med klimaloven fra 2020: ”Indfrielsen af Danmarks
klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen
til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk
konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv
skal udvikles og ikke afvikles.”b

Det virker uambitiøst. Erhvervets konkurrenceevne ses som det primære mål. Der er behov for en stat, der kan angive ambitiøse rammer for udledning. Det er ikke nok med CO2-kvotehandel, CO2-fangst, CO2-deponering i undergrunden og andre etablerede markedsøkonomiske tiltag.

Målene for den grønne omstilling pakkes ind i de etablerede forestillinger om, at den økonomiske vækst kan fortsætte til Kingdom Come:

Det er koblingen af handling på den grønne omstilling og fortsat økonomisk vækst,
som vil få andre lande til at kigge til Danmark. Vi skal vise verden, at det er muligt
at balancere høje klimaambitioner, konkurrencedygtigt erhvervsliv og social sammenhængskraft

Det lyder godt, men er det overhovedet muligt uden at sætte spørgsmålstegn ved, om væksten bare kan fortsætte som hidtil?
Bag tyrkertroen på erhvervslivet, som træder frem overalt i rapporten, afsløres en manglende erkendelse af, hvad “vækst” egentlig kan være i en bæredygtig økonomi. Vækst er bl.a. en akkumulation af kapital, øgede investeringer i produktionsapparatet, uden hvilke samfundet ikke kan opretholde sin traditionelle udviklingslogik.
Hvorfor forurenes miljøet, og hvorfor bliver man ved med at udlede mere CO2? – Det sker, fordi det kan betale sig. Hvis man tror, at erhvervslivet og markedet kan klare alle opgaver omkring grøn økonomisk omstilling er det udtryk for, at man sætter ræven til at vogte gæs. Det bliver uomgængeligt med en stærkere styring fra statens side. Oxford-økonomen Kate Raworth beskriver dilemmaet omkring vækst/bæredygtighed på følgende måde:

The search for gain – which drives shareholder returns, speculative
trading, and interest-bearing loans – lodges dependency upon continual
GDP growth deep within the financial system. For John Fullerton, the
banker who walked away from Wall Street, here lies the source of the
problem. ‘We’ve reached the logical conclusion of this expansionist
economic paradigm,’ he says. ‘Unless we can achieve magical decoupling
we have an exponential function on a closed system planet

Doughnut Economics

Forfatterne af Regeringsgrundlaget har underlagt sig det traditionelle økonomiske vækstparadigme. I stedet kunne man have lyttet til den stadig større gruppe af økonomer, som er kritiske over for dette paradigme, og som i stedet vil tage udgangspunkt i, at kloden har finitte grænser for, hvor meget der kan bruges af ressourcer og hvor meget der kan udledes af CO2 i atmosfæren, og hvor mange giftstoffer, der kan ledes ud i vandløb og natur. En første forudsætning vil være at decouple (slippe forbindelsen) mellem vækst og CO2-udledning.

Et eksempel på dette modsatte paradigme er den nævnte økonom fra Oxford Kate Raworth:


Kilde: Doughnut Economics

Figuren illustrerer økonomiens bæreevne i forhold til dels menneskenes basale behovsdækning, dels hvordan det omgivende naturgrundlag sætter grænser for produktionsudvidelser. Det kan godt være, man udvider produktionen, men grænserne for bæreevnen er beskrevet i den yderstliggende rosafarvede ring. Den indre rosa ring viser, hvilke basale behov og rettigheder, der skal dækkes. Det er basale sundhedsydelser, mad og drikke, retfærdighed (justice), demokratisk indflydelse (political voice), socialt retmæssig fordeling (equity), tag over hovedet (housing).
Ved stærk og vedvarende økonomisk vækst, risikerer man klimaforandringer, forsuring (acidification) af havene, kemikalieforurening, overudledning af kvælstof og fosfor, tab af biodiversitet, etc.
For bæredygtighed skal økonomien være i den grønne ring, hvor de nødvendige livsvilkår er til stede, og produktionen er tilrettelagt sådan, at naturgrundlaget ikke stresses unødigt

Det er en måde at tænke produktion, behov og klima på, som er ladt ude af regeringsgrundlaget. Her drejer det sig primært om at sikre erhvervs konkurrenceevne i forhold til internationale markeder. Det sker i en tid, hvor en del andre lande er i gang med at forlade den naive globalisering og hvor man i stedet ser hen på, hvordan det nationale marked kan løse problemer.

Et af de sidste afsnit i regeringsgrundlaget drejer sig om ledelse, ikke mindst hvordan de tre partiledere skal styre i fællesskab. Herom senere.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Er regeringsprogrammet (SVM) en omvendt Robin Hood?

Tæv til regering i meningsmåling